Pressemeddelelse fra FBI den 10. marts 2013

 

Fredag den 8. marts afholdte Frederikshavn Blinde Idræt sin ordinære generalforsamling i Rådhuscenteret i Frederikshavn. Ud af FBI’s 40 medlemmer var der fremmødt 28 medlemmer til generalforsamlingen, samt 12 af FBI’s frivillige hjælpere. FBI har dels lokale medlemmer bosiddende i Frederikshavn, men også medlemmer fra Hjørring og Aalborg kommuner.

 

På generalforsamlingen blev vores stævneaktive idrætsfolk hyllet af forsamlingen. Ved regionsturneringen i elektronskydning havde Michelle Lyngholt vundet sølv i klassen GA1. I klassen GA 2 vandt Poul Christensen også sølv, og i klassen GA 3 vandt Michael Holm bronze. I klassen GL havde Jens Christensen også vundet sølv.

 

I vores lokale klubturnering i Showdown var det Ejlif Hejlesen der i sæsonen 2012-2013 blev Klubmester. Han fik derfor overrakt FBI’s klubpokal,  mens Marlene Pedersen opnåede en værdig anden  plads, hvorfor  hun må nøjes med at bide tænderne i dette års rulle tudekiks
I april afholdes det  officielle FM i showdown, hvor FBI stiller op med 8 showdown spillere.

 

Billede af Ejlif der får hans pokal 

 

 

I øvrigt var der enstemmig genvalg til Formand Søren Olesen, bestyrelsesmedlem Erling H. Pedersen, samt bestyrelses suppleant Lene Knudsen. Til revisorposten var der også genvalg til Inger Roesgaard og Lars Rasmussen.
Derudover består FBI’s bestyrelse af kassere Alice C. Olesen, bestyrelsesmedlemmerne Per H. Nielsen, og Martin Bryste Sole.

 

 

Efter generalforsamlingen og den efterfølgende middag var der tid til at præsentere FBI’s ny indkøbte 3 hjulet tandemcykel over for medlemmerne. Det var Formand Søren Olesen og Tandempilot Ernst Vinge, der tog den første æres runde i Rådhuscenteret til stor morskab for FBI’s medlemmer. Cyklen er blevet indkøbt, da Fbi har erfaret, at der er en del synshandicappede personer, som har problemer med at holde balancen på en almindelig 2 hjulet tandemcykel. Til indkøbet har FBI opnået økonomisk støtte fra blandt andet Jyllands Postens fond, og Spar Nord fonden.

 

Billede af Søren og Ernst, der tager en æres runde på den nye tandemcykel 

 

 

På vores Galleri kan du finde flere billeder fra vores generalforsamling

Galleri