FBI tager hul på ny tandem sæson.

Frederikshavn Blinde Idræt har nu taget hul på en ny tandem sæson. Vi er en gruppe blinde og svagsynede, der holder meget af, at cykle en tur i det smukke opland omkring Frederikshavn. Vores cykel ture tilrettelægges efter den enkeltes fysik. I FBI er der plads til alle uanset om man er til ganske almindelig motions cykling, eller om man er til cykelløb, hvor der konkurreres om at komme først over målstregen.

Vores cykel ture skal være en positiv oplevelse for alle. Og derfor har FBI i de senere år investeret i nye og moderne tandemcykler. I 2010 har FBI blandt andet indkøbt to tandemcykler med hjælpemotor.


Vi mødes hver onsdag aften kl. 19.00 ved vores garage Jyllandsgade 4 B. I løbet af sommeren vil vi også arrangere nogle weekendture, hvor vi for eksempel cykler ud i naturen med vores medbragte madpakker.

Skulle du have lyst til at blive pilot, eller blot komme med ud på en tandemcykel. Så er du velkommen til at kontakte formand Søren Olesen på mobil 40 60 67 01, eller besøg vores hjemmeside:
http://fbifrederikshavn.dk
hvor du kan få yderligere information om FBI, samt vores aktiviteter.

Endelig kan du også møde os til Open by night den 3. juni, hvor vi har en stand foran Spar Nords hoved afdeling i Danmarksgade.

Med venlig hilsen

Søren Olesen
Formand.