Projekt Frivillig

FBI tilbyder dig et afgrænset forløb med frivilligt arbejde, som kan give dig et pusterum, hvor du får mulighed for at lære nye mennesker at kende og samtidig få
et indblik i den frivillige verden – og få bevis for det!

 

I FBI har vi brug for nogle unge mennesker til at hjælpe os med vores idrætsgrene. Det drejer sig blandt andet om ledsagelse af vores medlemmer mellem vores showdown og skydelokaler, praktisk hjælp med opsamling af showdown bolde, pilot på en tandemcykel, samt mange andre praktiske opgaver.

Har du lyst, så kan du også komme med som hjælper til de stævner, som vores medlemmer løbende deltager i. Du kan eventuelt også senere blive uddannet som showdown dommer. Som dommer er der mulighed for at komme med til nationale og internationale showdown stævner. 

 

Er du for eksempel interesseret i at arbejde med hjemmesider, Facebook eller lignende, så kan vi også få brug for din hjælp i forbindelse med vores pr arbejde.
 

Hvad får du ud af din hjælp?

  1. Hvis du senere vil arbejde inden for det sociale område, så kan du her på meget tæt hold få indsigt i andre menneskers livsvilkår, der måske kan være lidt anderledes end din egen dagligdag.
  2. Du kan lære, hvorledes man udvikler et godt samarbejde på tværs af de personlige forskelligheder, som kan være i en idrætsforening som vores.
  3. Du vil få indsigt i foreningslivet, samt om hvorledes man arbejder i en handicap idrætsforening som FBI.
  4. Du får kendskab til nogle nye og spændende idrætsgrene, som du sikkert aldrig har hørt om tidligere.
  5. Du vil lære at arbejde selvstændigt med nogle helt konkrete opgaver.
  6. Via vores forskellige aktiviteter vil du få en masse gode og sjove oplevelser sammen med vores medlemmer og øvrige frivillige hjælpere.
     

Hvor meget tid skal jeg afsætte om ugen?
Du bestemmer selv, hvor meget tid du vil afsætte som frivillig hjælper. Du bliver heller ikke pålagt flere opgaver end hvad du selv har lyst til. Husk på, at det er frivilligt arbejde. 

Via det følgende link kan du se beskrivelser af de enkelte jobs, samt hvad de helt konkret går ud på.
Bliv frivillig.

 

Frivillighedsbeviset kan du finde på projekt frivillig´s hjemmeside.
Projekt Frivillig.dk